Kultur, Ästhetik und Gemeinschaft

Kultur ist eine künstlerische, kreative Kraft, welche die Sinne und Emotionen der Kinder sowie die kulturellen Werte aktiviert, die die Kinder im Alltag erwerben. Durch eine Lernumgebung, die sich auf die Kultur konzentriert, können Kinder neue Seiten von sich selbst kennenlernen und die Möglichkeit haben, sich auf viele verschiedenen Arten auszudrücken und ihre Umgebung zu verstehen. Der gestärkte pädagogische Lehrplan, Rahmen und Inhalt, S. 46-47

Pädagogische Zielsetzung für des Lehrplanthema:

Die pädagogische Lernumgebung soll unterstützen, dass alle Kinder an gleichwertigen und unterschiedlichen Arten von Gemeinschaften teilnehmen, in denen sie ihre eigenen und den kulturellen Hintergrund, die Normen, Traditionen und Werte anderer erfahren.
Die pädagogische Lernumgebung soll unterstützen, dass alle Kinder sowohl als Zuschauer als auch als aktive Teilnehmer viele unterschiedliche kulturelle Erfahrungen machen, die das Engagement, die Fantasie, die Kreativität und die Neugier der Kinder anregen und dass die Kinder Erfahrungen im Umgang mit verschiedenen Materiealien, Werkzeugen und Medien sammeln

Wie unterstützt unsere pädagogische Lernumgebung, dass die Kinder Erfahrungen in Bezug auf Kultur, Ästhetik und Gemeinschaft sammeln?

Gemeinschaften gründet sich auf Normen- und Wertvorstellungen. Sie sind geprägt durch gemeinsame und unterschiedliche kulturelle Ausdrucksformen, gewonnen aus Überliefertem und der Auseinandersetzung mit Neugeschaffenem oder durch Begegnung mit anderen Kulturen. Durch Aneignung, Auseinandersetzung und Weiterentwicklung von kulturellen Werten wird eine eigene Identität gebildet. Indem die Kinder mit kulturellen Werten vertraut gemacht werden, lernen sie ihre Umgebung zu verstehen, sich selbst kulturell auszudrücken und somit Anteil am kulturellen Leben zu haben.
Die Kinder sollen lernen, sich in der eigenen und der sie umgebenen Kultur, zurecht zu finden. In der zweiströmig geprägten Kultur der Minderheit heißt das im Besonderen, sich sowohl mit der deutschen als auch der dänischen Kultur vertraut zu machen.
Die Kinder sollen allgemeingültige gesellschaftliche Werte kennen und diese respektieren.
Wir lernen deutsche, aber auch dänische Lieder, wir feiern deutsche und dänische Feste, wir erlernen und besprechen Rituale, wir lernen die Bräuche anderer Religionen zu respektieren, wir halten Umgangsformen und Tischsitten ein.
Wir erlernen kulturelle Ausdrucksformen, wie bildnerische Gestaltung, Rhythmik und Musik, darstellendes Spiel, einfache Tänze (rhythmisch-musikalische Früherziehung).

Kultur, æstetik og fællesskab

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur. Læringsmiljøet skal understøtte børn i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk.

Læringsmiljøet skal sikre, at alle børn får erfaringer, der kan forankre værdier, og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter forpligtende fællesskaber og sikrer sammenhæng til skole, lokalsamfund og en globaliseret verden.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte skabende virksomhed og æstetik, der er både indtryk og udtryk. Indtryksdimensionen består af børnenes egne æstetiske oplevelser i direkte møder med forskellige kunstarter såsom scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur. Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Samtidig har oplevelserne en kropslig dimension, hvor indtryk sætter førsproglige aftryk som kropslige fornemmelser og oplevelser. Det kan fx være, at børn mærker spændingen i kroppen, når de lytter til en fængslende fortælling, eller børnene kan føle glæde eller nedtrykthed over farverne i et maleri.

Udtryksdimensionen indeholder børnenes egen skabende og eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse. Nysgerrighed, sansning, leg og fantasi indgår i den æstetiske læreproces og ansporer til nye perspektiver og anskuelser, der kan forankres som ny viden og ny læring.

Derfor må det pædagogiske personale være lydhørt og understøtte børn i, at børnene selv skaber kulturelle udtryk i et læringsmiljø, der inddrager børn i processen, værdsætter fordybelse og konstruktion samt børns egne eksperimenterende udtryk.

Læringsmiljøet er afgørende for børns kognitive, æstetiske, personlige og sociale erfaringsdannelse og omfatter derfor både dagtilbuddets rammer og lokale kulturtilbud og kunstneriske arrangementer. Det fysiske læringsmiljø i eller uden for dagtilbuddet må samtidig give mulighed for, at børn selv kan søge inspiration og oplevelser i forskellig litteratur og billedbøger, musik, fotografi mv.

Børn skal have mulighed for at skabe egen mening og indhold i hverdagen. De skal opleve, at deres måder at forvalte tid og rum, leg, venskaber og konflikter på bliver mødt med nysgerrighed og respekt. Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfarings-niveau og formåen. Alle børn skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder mv.

Derfor må børn mødes med en differentieret pædagogisk indsats, så alle, også børn i udsatte positioner, har mulighed for at få erfaringer med at udfolde sig og begå sig i samfundet. Et element heri kan være, at børn får mulighed for at bruge IT i et eksperimenterende fællesskab. Børn skal understøttes i at udvikle evner, så de kan blive både skabende og producerende og navigere i samfundet på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre.

Deltagelse i fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres. Forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familiestrukturer eller de lege, bøger og film, børn er optagede af, bør være synlige i dagtilbuddet. Gennem ligeværdig dialog og samspil må alle forældre gives mulighed for at tage del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab.

(Bilag 6 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: